Love U First

Nogen siger noget lidt barsk til dig. Ikke noget grimt. Bare… lidt hårdt. Og pludselig – du er på gulvet. Dit hjerte banker. Der er en tung følelse i maven. Dine tanker går i vildt tempo rundt omkring hvad det betyder. Måske du gjorde noget forkert? Måske de hader dig? Måske du burde have gjort det anderledes?

En anden person i samme situation ville måske sige “okay, de havde en dårlig dag” og gå videre.

Men ikke dig.

Og så skammer du dig over reaktionen. Du siger til dig selv: “Jeg er for sensitiv, jeg er for emotional” eller “hvad er der galt med mig”.

Stop der.

Du overreagerer ikke. Din hjerne er bare virkelig dygtig til at registrere afvisning. Og der er vigtig neurobiologi bag det.

Hvad er afvisningsfølsomhed?

Det kaldes “Rejection Sensitive Dysphoria” – kort RSD. Det er ikke officielt en diagnose i den Amerikanske DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5. udgave) eller ICD-11 (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) som er den Europæiske udgave. Men det er et meget reel og velkendt fænomen, især blandt mennesker med ADHD, autisme og andre neurodiversiteter.

Begrebet RSD stammer fra Dr. William Dodson (1990’erne og frem). Men udspringer helt tilbage fra 1960’erne, hvor Dr. Paul Wender forskede i børn med ADHD og beskrev denne voldsomme følelsesmæssige sårbarhed som “atypisk depression”.

Afvisningssensitiviteten er aktiveret både ved en reel afvisning og ved opfattet afvisning, dvs. at uanset om afvisningen er reel eller din hjerne blot tror den er reel, så aktiveres alarmberedskabet grundet sensitiviteten.
Dette kan være katestrofetænkning, ruminering og selvkritik, eller et mix af alle tre elementer.

Det betyder ikke at du er afvisningssensitiv på alle områder. Det betyder at din hjerne registrerer visse former for afvisning (eller hvad der minder om afvisning) meget, meget intenst. Det er ikke proportionalt. Det handler ikke om at være “for sensitiv.” Det handler om at din hjerne har anden hardware.

Hvad sker der i din hjerne

Når mennesker uden RSD får feedback, behandler deres hjerne det relativt neutralt. Det er information. Det kan være konstruktivt. Det siger noget om situationen – ikke nødvendigvis noget om dem.

Men når en person med afvisningsfølsomhed får feedback, aktiveres amygdala – hele dine alarm-system. Det samme område af hjernen der kæmper eller flygter fra fare. Dit hjerte banker hurtigere. Dit blodtryk stiger. Du er “alert.

Det er ikke et valg. Det er neurokemi.

Hvorfor dette især rammer os i relationer og arbejde

Afvisningsfølsomhed viser sig på særlige måder:

• Du tilpasser alt, hvad du gør, efter hvad du tror andre vil have, i stedet for at mærke efter, hvad du selv ønsker.
• Du bliver fuldstændig lammet af frygt for andres negative reaktioner.
• Hvis nogen bliver vrede eller irriterede på dig – selv bare et kort øjeblik – har du utrolig svært ved at ryste det af dig igen.
• Du hører kritik, selv når det slet ikke var ment som en kritik.
• Du undgår bevidst personer eller situationer, hvor du risikerer at blive afvist – også selvom det betyder, at du går glip af gode muligheder.

Denne indsigt er hvor magien starter

Her er den vigtige del, når du ved at dette handler om neurokemi, ikke om din karakter, ændrer alt sig.
Du er ikke “for sensitiv.” Du har en hjerne der er over-kalibreret til at registrere mulig social fare.

Hvordan du beskytter din hjerne

1. Anerkend reaktionen uden at dømme dig selv

Når afvisningen slår til, første trin: “Min hjerne gør hvad den er designet til at gøre. Det er ok. Det er ikke mig der er forkert. Dette er bare min neurobiologi.”

2. Forhindrer katestofetænkningen

De tanker der opstår ved RSD – det er ikke sandhed. Det er din hjernes forsøg på, at give denne intense følelse mening. Hjernen er utrolig opfindsom og den finder på historier der passer til dine følelser, uanset om historierne er opfundet eller har fundet sted. Du kan sige: “Min hjerne fortæller mig en historie. Det betyder ikke at den er sand.”

3. Søg nulstilling, ikke analyse

Dit normale instinkt er måske at analysere hvad der skete. Men denne form for rumination gør det værre. I stedet for at dykke dybere, skal du søge at nulstille dit nervesystem. Det kan gøres på mange måder, her er nogle forslag: Gå en tur. Tag en isterning i munden. Tag en bad. Syng, dans, løb / gå en tur, få aktiveret kroppen hvis du har mulighed for det. Tag en kort indånding og en laaaaang udånding. Formålet er at få ro på nervesystemet, der er i alarmberedskab.

4. Byg gradvist tålmodighed

Når du ved at din hjerne er kalibreret sådan, kan du bevidst arbejde med mindre afvisninger i kontrollerede omgivelser. En vens venlig joke. En lille kritik på arbejde. Og mærke: “Jeg var ukomfortable, men jeg overlevede.”

Den vigtigste del, du er ikke ødelagt

Afvisningsfølsomhed er ikke et tegn på at du er for svag eller for sensitiv eller at du skal “komme over det.” Det er et tegn på at du har en bestemt neurologisk konfiguration.

Og ja – det betyder at du skal være god til at passe på dig selv. At du måske skal væk fra mennesker som ofte er kritiske. Og at du skal være medfølende overfor dig selv, når reaktionen kommer – fordi det er større end blot en reaktion. Det er hele dit alarm-system der starter.

Men det betyder også, at med denne viden, kan du tilbyde dig selv den omsorg og forståelse du har brug for.

Du overreagerer ikke. Du er bare hyper-opmærksom på social fare. RSD er for mange med ADHD og AuDHD det mest negative ved diagnoserne.

Hvis du ønsker at dykke mere ned i emnet ‘RSD’, vil jeg anbefale:

En af mine ynglingspodcasts ‘ADHD Chatter’ med Alex Partridge

Afsnit

The Psychiatrist Who Discovered RSD: “RSD Dies When You Do THIS!” | Dr. William (Bill) Dodson

Eller denne artikel ‘7 Surprising Signs of RSD‘ fra Additude der har en masse fantastiske webinar og artikler.

Jeg vil klart anbefale at følge begge 🙌.